Prisen er »umulig« at finde ud af, når danskerne investerer: Her er den billigste løsning

Danskerne investerer hvert år store summer i investeringsfonde hos bankerne i håb om et fordelagtigt afkast, men få er opmærksomme på omkostningerne. For det kan blive en dyr fornøjelse at vælge for eksempel en aktiv frem for en passiv forvaltning af bankernes investeringsforeninger. Bankerne kan nemlig ikke garantere dig det afkast, som de ellers stiller dig i udsigt. Omvendt så ligger omkostningerne helt fast. Og de er ikke lige til at finde ud af. »Selv garvede private investorer tager ofte fejl af, hvad deres investeringer i virkeligheden koster,« siger økonomisk rådgiver og stifter af Pengeministeriet Karsten Engmann Jensen. Han oplever, at flere af hans kunder får »noget af et chok«, når han fortæller dem, hvad de i virkeligheden betaler for at lade banken håndtere deres investeringer. Derfor har Berlingske gennemgået omkostningerne for de børsnoterede danske investeringsforeninger, som køber globale aktier. Og der er stor prisforskel på, hvilken man vælger. Derfor vælger mange det dyre Når man for eksempel står i supermarkedet og køber salt, vil de fleste nok kigge på prisskiltene og tage den billigste pakke. Men når man står i banken og skal investere sine penge, vælger mange den dyre løsning. Den indebærer, at man køber aktive investeringsfonde, hvor bankens ansatte sidder og handler aktier for én mod et gebyr. Alternativet er, at man som bankkunde sætter sine penge i passive fonde. De er som hovedregel billigere, og langt størstedelen har historisk givet et bedre afkast end de aktive. »De passive løsninger er bare ikke, hvad kunderne i praksis bliver tilbudt. De bliver tilbudt de dyre løsninger,« erfarer Karsten Engmann Jensen. Berlingske har derfor beregnet, hvad danske fonde med globale aktier koster over tid i løbende omkostninger, når man sætter 100.000 kroner i dem og lader pengene stå i fem år. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle fonde har en kortere eller længere anbefalet investeringsperiode. Men det er en mindre del af dem, som Berlingske har gennemgået. Regnestykket forudsætter, at fondene giver et afkast på syv procent om året, som er det, aktiemarkedet historisk har givet, og som Rådet for Afkastforventninger forudsætter for globale aktier de kommende fem år. Når de data tastes ind i regnemaskinen, træder prisforskellen mellem aktivt og passivt forvaltede fonde tydeligt frem. Forskel på flere tusinde kroner Kigger man eksempelvis på hylderne i Nykredit, som ejer Sparinvest, ligger der flere valgmuligheder med globale aktier. Blandt andet: Sparinvest Globale Fokusaktier, som er aktivt forvaltet og koster 1,77 procent af den investerede formue i gebyr om året. Sparinvest Index Globale aktier, som er passivt forvaltet og koster 0,55 procent årligt. Selvom det på overfladen ser ud til, at der ikke er langt fra 1,77 procent til 0,55 procent, så koster den aktivt forvaltede 11.206 kroner efter fem år, mens den passive koster under en fjerdedel – nemlig 3.562 kroner. Sagt på en anden måde bliver 28 procent af afkastet spist af omkostninger i den aktive fond, mens det »blot« gælder for ni procent i den passive. Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, finder forskellen interessant. »Det illustrerer meget godt, at den sikreste vej til afkast og større formue – når man investerer over flere år – er lavere omkostninger. Det sætter det her en tyk streg under,« mener Morten Bruun Pedersen. Jørgen Søgaard-Andersen, administrerende direktør i Sparinvest, forsvarer de højere omkostninger i den aktivt forvaltede fond med, at »aktivt forvaltede fonde – i modsætning til passivt forvaltede fonde – har muligheden for at slå markedet over tid«. Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at det salgsargument holder i praksis. »Det lyder tilforladeligt og logisk, at hvis nogen holder øje hele tiden, så kan de finde huller i markedet. Men al teori og empiri viser, at man kan ikke slå markedet på den lange bane,« påpeger cheføkonomen. Berlingske har tjekket alle danskudbudte fonde med globale aktier, og ud af de 67, der har eksisteret de seneste fem år, har blot fire givet et højere afkast end en passiv investering i det globale marked. Jørgen Søgaard-Andersen påpeger i den sammenhæng, at aktivt forvaltede fonde generelt har haft oddsene imod sig. »Udviklingen på aktiemarkedet har de seneste år været drevet af ganske få amerikanske techselskaber, og den høje koncentration på få enkeltaktier har generelt ledt til svære vilkår for aktivt forvaltede aktiefonde,« siger han og tilføjer: »I Sparinvest stiller vi både aktivt og passivt forvaltede fonde til rådighed for vores kunder, så de kan vælge, hvad de foretrækker.« Banken rådgiver efter deres eget bedste Den absolut dyreste fond i pristjekket er Advice Capital Vision Fund med løbende omkostninger på 4,65 procent. Efter fem år vil det være 27.897 kroner i gebyrer med en investering på 100.000 kroner, og over halvdelen af afkastet ædes op af omkostninger. Advice Capitals direktør, Lars Fetterlein, har for nylig sagt til Berlingske, at man ikke kan retfærdiggøre de høje omkostninger og derfor vil fusionere fonden ind i en anden af foreningens fonde. I den modsatte ende af pristjekket finder man Danske Invest Globale Aktier, som er pristjekkets billigste danskudbudte passive fond med omkostninger på 0,4 procent årligt. Selvom de passive fonde tit er billigere og bedre på afkast end de aktive, erfarer Karsten Engmann Jensen, at kunder rådgives til at vælge aktive fonde, fordi bankernes ansatte »rådgiver ud fra jobsikkerhed« og ikke nødvendigvis, hvad der er til kundernes bedste. »Bankrådgiverne kan jo tilbyde den aktive løsning, som de tjener mere på, og den passive, som de tjener mindre på. Hvilken løsning tror du så, at du bliver tilbudt?« spørger han retorisk. Bevæger man sig derimod helt væk fra danske bankers investeringsunivers, er det muligt at investere til endnu lavere omkostninger. Det kan gøres endnu billigere Der findes nemlig et hav af passive investeringsforeninger, som tit er udenlandske, og de kaldes ETFer. Den mest populære globale ETF blandt danskerne hedder iShares MSCI World, og den har en løbende omkostning på 0,2 procent. Altså halvdelen af Danske Invest Globale Aktier. Men her kommer en ulempe for danskere: Mange banker tager et relativt højt depotgebyr for at opbevare udenlandske værdipapirer for deres kunder. Ejer man ETFen i Danske Bank, vil ETFen få et depotgebyr på størrelse med den løbende omkostning i iShares MSCI World, og derfor vil seks procent af gevinsten blive ædt op af de løbende omkostninger. Køber man ETFen hos en handelsplatform som eksempelvis Nordnet eller Saxo Bank, slipper man dog for depotgebyret. Og så er det kun tre procent af gevinsten, der bliver spist af løbende omkostninger. Til gengæld kommer der valutagebyrer oveni, når man køber og sælger udenlandske aktier. Det er dog forkert at fokusere på engangsomkostninger som valutagebyrer, kurtage, og hvad det koster at købe sig ind og ud af fonde, mener Karsten Engmann Jensen: »Engangsomkostningerne betyder forsvindende lidt i forhold til de løbende omkostninger. Det er dem, der er dræberen,« siger han. Umuligt at gennemskue Selvom eksperterne enstemmigt påpeger vigtigheden af omkostningerne, er det for langt størstedelen af almindelige danskere ligesom at læse russisk, når man skal finde frem til prisen, lyder det. »Det er helt umuligt at finde ud af for dem,« erfarer Karsten Engmann Jensen. »Vi har rigtig mange kunder, der egentlig føler, at de har godt styr på deres investeringer. Men de får sig lidt af en overraskelse, når vi først begynder at trevle det hele op,« fortsætter han og tilføjer, at hans kunder flere gange har betalt 50 procent mere, end de regnede med. Uigennemsigtigheden ville ifølge rådgiveren i mange andre brancher give anledning til meget mere opmærksomhed, end det gør i finanssektoren. »Hvis det var så svært at gennemskue, hvad din skinkesalat koster hos slagteren, så er jeg stensikker på, at forbrugermyndighederne ville træde ind. Men man må åbenbart godt afholde forbrugerne fra at vide, hvad de præcis betaler i banken,« konstaterer Karsten Engmann Jensen med undren i stemmen. Hos Forbrugerrådet Tænk refererer cheføkonom Morten Bruun Pedersen til en undersøgelse, som viser, at fire ud af ti danskere ikke kan finde ud af, hvad de betaler i banken. »Og på investeringsområdet er det bare endnu mere vanskeligt, fordi der er omkostningerne modregnet i afkastet,« siger han. Han efterlyser derfor, at det bliver mere gennemsigtigt og nemmere at forstå for bankkunderne, hvad de forskellige fonde reelt koster. Finans Danmarks investeringschef, Kåre Valgren, minder dog om, at Forbrugerrådet Tænk har været med til at indføre såkaldte PRIIPS-dokumenter, som enhver investeringsforening skal have. »I PRIIPS-KID vises den samlede omkostningsmæssige konsekvens både i procent over tid og i absolutte beløb. I de løbende omkostninger er indirekte transaktionsomkostninger medregnet. Ønskes yderligere information om omkostninger i danske investeringsfonde kan de findes på Investering Danmarks hjemmeside,« siger Kåre Valgreen i et skriftligt citat og afslutter: »Alt i alt er det vanskeligt at se, hvilke yderligere informationsbehov i relation til omkostninger, som investorer i danske detailfonde kan have.« https://www.berlingske.dk/dine-penge/prisen-er-umulig-at-finde-ud-af-naar-danskerne-investerer-her-er-den